Bemærkninger om RHOD

Vi tager først en lille campagne på level 1. Den bliver kort, derefter lader vi gå nogen tid for figurerne (6 år) og så opgraderer vi til level 5 (se i øvrigt her). Campagnen går til level 10.

I øvrigt spiller jeg med at onde monster er Onde og gør onde ting. Også mod jeres figurer. Regn med at få snittet halsen over hvis I ligger hjælpeløse uden nogen venner til at beskytte jer. Regn med at blive tortureret hvis I bliver taget til fange. Regn med at de vil vende jer mod hinanden. Regn med at blive hånet for det. Der vil være smuthuller og undtagelser, men regn ikke med dem.

Dette betyder at I ikke kan regne med at komme til at spille den samme figur gennem hele spillet, hvis I er uheldige eller bliver svigtet af jeres venner.